TelePal Afslutningskonference

TelePal Logo

Kom og hør om resultater fra forskningsprojektet TelePal

Tid: Tirsdag den 13. maj kl 13.00-16.00

Sted: Auditorium D0, Indgange Haraldsgade 12 & Østergade 84, Syddansk Universitetshospital, Esbjerg

Tilmelding via dette link senest 6. maj 2025 kl 15.00 (det er gratis at deltage)

Download program her


TelePal – et digitalt mødested, som giver tryghed for palliative patienter og fremmer tværsektorielt samarbejde

For at øge adgangen til palliationsbehandling fra hjemmet, har vi udviklet en digital platform, ved navn TelePal.dk. Platformen bruges til at skabe et individuelt palliationsforløb med sundhedsprofessionelle, tillader opkald og videoopkald med sundhedsprofessionelle og indeholder information om livets sidste fase.

Formålet med forsøget har været at øge livskvaliteten, tryghed og individualisering hos patienter med behov for lindrende indsats og deres pårørende ved brug af telepalliation, øge tilgængelighed til Enhed for Lindrende Behandling og hjemmesygeplejen på tværs af sektorer samt forebygge indlæggelser. Vi har testet og evalueret den telepalliative platform i et lodtrækningsforsøg med 182 patienter.

Forsøget er støttet af Kræften Bekæmpelse, Esbjerg & Grindsted Sygehus, Syddansk Universitetshospital og Aalborg Universitet.

Læs mere om projektet her

International PhD course – expand your network

The Transatlantic Telehealth Research Network (TTRN) is hosting a PhD course in collaboration with CITRIS, UC Berkeley; UC Davis, School of Medicine; CIMT, Odense University Hospital & Aalborg University.

Title: Leading Innovation in Smart Health

  • Next generation telehealth
  • Robotics in patients care, clinical practice and organizational operations
  • Artificial Intelligence (AI) – explore the current and potential impacts of AI technologies on healthcare systems: patient care, clinical practices, and organizational operations

Time: August 12-15 , 2025

Venue:
August 12 & 13: UC Davis, School of Medicine, Sacrament, CA
August 14 & 15 : UC Berkeley, Berkeley

ECTS: 3 ECTS points

See program and register at this link

Workshops med børn og unge

Med 8 kg gulerødder, 100 slikpinde, karameller, massevis af mandariner og med godt humør afholdte sundhed.dk og Laboratorie for Velfærdsteknologi, AAU idag to workshops i Bedst for Os.

Vi havde workshops med 8. klasse (18 elever) fra Hurup skole & 6. klasse fra Østerild Skole (26 elever) i Thisted Kommune. Formålet med disse workshops var at undersøge:

  • Hvordan børn og unge bruger de sociale medier
  • Hvilke sociale medier bruger børn og unge- og hvad kan de godt lide ved de apps som de bruger

Alle elever fik også til opgave at lave deres egen hjemmeside til børn og unge som har det svært, og det var en opgave som blev taget meget alvorligt og løst med stor kreaktivitet.

Tusind tak til alle elever og lærere idag for jeres engagement – I gav os super gode input, som vi kan bruge i den kommende proces med at designe “Familiens Digitale Værktøjskasse” til børn og unge med behandlingskrævende psykisk mistrivsel og psykisk sygdom.

Familiens Digitale Værktøjskasse skal være på sundhed.dk som en del af Bedst for Os projektet.

Tusind tak for støtten til Novo Nordisk Fonden og det Obelske Familie Fond.

Workshops i Bedst for Os

“Jeg vil gerne gå fra at være koordinator til at være mor, og flytte ressourcerne fra at træde vande i systemet til at løse problemet” – sådan lyder det fra en mor, som aktuelt har et barn, der er under udredning i Børne- & Ungdomspsykiatrien (B&U Psykiatrien). En stemme som indgår i samskabelsesprocessen i Bedst for Os projektet.

I arbejdspakke 3 i Bedst for Os projektet har vi gennemført 35 møder med fagprofessionelle i B&U Psykiatrien, Region Nord samt Aalborg, Hjørring, Mariagerfjord og Thisted kommuner. Vi er nu igang med interviews med børn, unge og familier.

Nu indsnævrer vi vores dataindsamling yderligere og afholder tværsektorielle workshops med sundhed.dk og andre arbejdspakker i Bedst for Os projektet. Vi skal have udviklet en kravspecifikation til udvikling af “Familiens Digitale Værktøjskasse” på sundhed.dk. Der er mange “stemmer”, faglige holdninger og juridiske finurligheder, som skal høres og afstemmes i samskabelsesprocessen. Men vi har god energi og klør på med en mission om, at Bedst for Os skal bidrage til at sikre øget lighed i adgang til udredning, behandling og rette hjælp for børn, unge og familier i fremtidens sundhedsvæsen.

Bedst for Os

Du kan læse mere om projektet på bedstforos.dk.

Tak for støtten til Novo Nordisk Fonden & Det Obelske Familiefond.

Strengthened collaboration with Japan

Juntendo University from Tokyo visited AAU SUND to discuss increased collaboration. We have been working together since 2019 within digital health and cardiology, and joint research is already underway in this field.

Over the course of two days, professional presentations have been held on neural engineering, regenerative medicine, digital health, sports medicine, and musculoskeletal health. It has been a couple of productive days, and we now aim to take the great ideas and put them into practice to strengthen international collaboration.

TTRN PhD Course 2025

Smart Health, Social Robotics and AI

Research Design, Value Assessment and Implementation

June 23-26, 2025
UC Davis & UC Berkeley, California

Join the TTRN PhD Course 2025 – You can read about the course here.

Lancering af Bedst for Os – Historisk Bevilling

Bedst for Os, Logo

Lancering af Bedst for Os

Historisk Bevilling

Bedst for Os

Baggrund

Psykiatrien i Region Nordjylland har modtaget en historisk stor bevilling fra Novo Nordisk Fonden og Det Obelske Familiefond til et banebrydende 5-årigt projekt, der skal sikre mere, bedre og hurtigere behandling til børn og unge med behandlingskrævende psykisk mistrivsel og psykisk sygdom.

Psykisk mistrivsel og psykisk sygdom er et alvorligt samfundsproblem i Danmark. I de seneste 10 år er andelen af børn og unge, der er i kontakt med børne- og ungdomspsykiatrien steget med mere end 50 procent, og 15 procent af alle børn og unge får en psykiatrisk diagnose, før de fylder 18 år. I Fagligt oplæg til en 10 års plan: Bedre mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser fra 2022 påpeger Sundhedsstyrelsen, at den indsats, der aktuelt tilbydes, er præget af manglende sammenhæng, utilstrækkelig kvalitet og mangelfulde indsatser.

Vision

Visionen er, at det samlede projekt vil føre til bedre adgang til behandling af højere kvalitet med større effekt af den tilbudte behandling på børn og unges psykiske trivsel og daglige funktionsniveau.

Målgruppe

Bedst for Os er målrettet børn og unge med et behandlingsbehov for deres psykiske vanskeligheder.

Organisering af Bedst for Os

Bedst for Os er forankret i Psykiatrien i Region Nordjylland. Aalborg, Hjørring, Mariagerfjord og Thisted kommune er samarbejdspartnere i projektet.

Projektet vil blive udført i tæt samarbejde med samarbejdspartnere fra Aalborg Universitet fra Dansk Center for klinisk Sundhedstjenesteforskning, Laboratorie for Velfærdsteknologi – Digital Sundhed & Rehabilitering og PSYCHÉ.

Arbejdspakker

Bedst for Os er organiseret i syv arbejdspakker, der er sammenhængende og gensidigt understøttende i forhold til de to overordnede spor i projektet:

  • Forbedret sammenhæng i indsatser og behandling for børn og unge i psykisk mistrivsel eller med psykisk sygdom
  • Mere og bedre behandling i børne- og ungdomspsykiatrien – i tide
  1. Bedre vidensgrundlag
  2. Tværsektorielt samarbejde
  3. Familiens digitale værktøjskasse
  4. Mere og bedre behandling
  5. Den kommunale rolle
  6. Evaluering af Bedst for Os
  7. Fysisk miljø

Laboratorie for Velfærdsteknologi skal i samarbejde med børn, unge, familier, fagprofessionelle, virksomheder, sundhed.dk, Sundhedsdatastyrelsen, Lex Futura, Center for Digital Psykiatri, RS, B &U Psykiatrien i Region Hovedstaden, øvrige regioner og kommuner udvikle, teste og evaluere den tværsektorielle platform: ”Familiens digitale værktøjskasse”, som skal understøtte behandling og psykoedukation til børn, unge og deres familier, og styrke den tværsektorielle kommunikation. Samlet budget for denne arbejdspakke er 29,693 mio kroner.

Finansiering

Bedst for Os er et 5-årigt projekt, der støttes med op til 150 mio. kr. af Novo Nordisk Fonden og 30 mio. kr. af Det Obelske Familiefond.

Herudover bidrager Lundbeckfonden med en bevilling på yderligere 11,6 mio. kr. til underprojektet ”Challenge Young”, der skal undersøge om virtual reality kan anvendes til behandling målrettet unge med stemmehøring.

Følg projektet på BedstForOs.dk

Bedst for Os, Logo + Link

PhD defence September 6, 2024

PhD student Lili Worre is going to defend her thesis:

POST-DISCHARGE COMMUNICATION IN ORTHOPEDIC PATIENT CARE:
Evaluation of digital team-based communication between patients and health care professionals across settings.

Time: September 6 at 14.00-17.00t

Place: Medicinerhusets Auditorie, Aalborg Universitetshospital (Syd)

The defence is public and you are welcome.

Telepal projektet præsenteres på Danske Kræftforskningsdage

Projektsygeplejerske Sanne Skov, Enhed for Lindrende Behandling, Esbjerg Sygehus, præsenterer posteren ”TelePalliation: Connecting terminal patients with cross-sector care digitally” med foreløbige resultater fra TelePal projektet.

Det sker på Danske Kræftforskningsdage 29-30. august 2024 i Odense.

Foreløbige resultater fra kvalitative interviews viser, at patienterne oplever tryghed og bedre sammenhængskraft i deres forløb ved brug af TelePal platformen.

Gratis Webinar: Implementering af Velfærdsteknologi

Gratis Webinar:

Implementering af velfærdsteknologi – det er da let nok… eller er det?

Dato: 12. juni 2024
Tid: 13:00 – 14:00
Sted: Online via Teams (Link tilsendes efter tilmelding)
Tilmeldingsfrist: 10. juni 2024, kl. 12:00
Arrangør: Center for Velfærdsteknologi, Laboratorie for Velfærdsteknologi, Aalborg Universitet og konsulentvirksomheden InnovationSpot.

Er du interesseret i at vide mere om velfærdsteknologi og dets implementering i den praktiske verden? – Webinar vil give dig værdifulde indsigter og inspirere til, hvordan disse teknologier kan skabe merværdi i social- og sundhedssektoren. Med et politisk fokus på udbredelse og skalering af velfærdsteknologier, er det et ideelt tidspunkt at dykke ned i dette emne.

Deltag i dette engagerende webinar og få indsigt, der kan hjælpe din organisation med at forme fremtidens velfærdsteknologi i jeres arbejdsfelt.

For yderligere information, kontakt Center for Velfærdsteknologi på cfv-aeh@aalborg.dk.