Invitation: Workshop om velfærdsteknologier til psykisk sårbare borgere

Kom og deltag i en workshop med fokus på udvikling af fremtidens teknologer på handicap- og socialområdet. Formål med workshoppen er at:

  • Præsentere foreløbige resultater fra Videostøtte-projektet til psykisk sårbare borgere i et samarbejde mellem Esbjerg Kommune, Viewcare og Aalborg Universitet (AAU)
  • Udvikle ideer sammen med jer til nye innovations- forskningsprojekter inden for velfærdsteknologier på handicap- og socialområdet.

Videostøtte-projektet fra Esbjerg Kommune bliver afrapporteret i disse måneder for at gå i drift snarligt. Projektet er et eksempel på, hvordan teknologi og recovery af psykisk sårbare borgere kan smelte sammen og skabe nye muligheder for borgere og personale. På workshoppen vil vi præsentere projektet, foreløbige resultater, og en borger vil komme og fortælle om, hvordan hun ved hjælp af Videostøtten er flyttet fra institution til egen bolig.

Invitation og Program som PDF

Målgruppe

Medarbejdere, ledere og velfærdsteknologikonsulenter indenfor handicap- og socialområdet i kommuner
og regioner.

Tid & Sted

København tirsdag den 18. april 2017 kl. 13.00-16.00
Lokale 1.001, Aalborg Universitet, Campus København Sydhavnen, A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV

Esbjerg, tirsdag den 25. april 2017 kl. 13.00-16.00
Lokale B 202, Aalborg Universitet, Campus Esbjerg, Niels Bohrs Vej 8, 6700 Esbjerg

Pris for deltagelse

Det er gratis at deltage, men der opkræves no-show gebyr på 250 kroner ved udeblivelse.

Tilmelding

  • Tirsdag d 18. april i København
    (Afsluttet)
  • Tirsdag d 25. april i Esbjerg
    (Afsluttet)