Vi Samler Danmark Digitalt – for Børn, Unge og Deres Familier

I arbejdspakke 3 i Bedst for Os projektet skal vi udvikle og teste “Familiens Digitale Værktøjskasse”, som skal ligge på sundhed.dk.

Som en del af den digitale værktøjskasse skal vi skabe én adgang til informations- og psykoedukativt materiale samt fritidstilbud til børn og unge med særlige behov i Danmark.

Kortlægning

Aalborg Universitet (AAU) har kortlagt alt digitalt informations- og psyko edukativt materiale indenfor Børne- & Ungdomspsykiatrien & fritidstilbud til børn og unge med særlige behov i fem regioner og 98 kommuner i Danmark. Se online publikation på dette link.

Samskabelse af én online indgang

Vi har haft kick-off i Aalborg på en national redaktionsgruppe, som på baggrund af kortlægningen skal udvikle, teste og evaluere dette nationale informationssite. Arbejdet sker i en samskabelsesproces med børn, unge, forældre, fagprofessionelle, studerende, forskere og sundhed.dk.

National redaktionsgruppe tilknyttet sundhed.dk

Der er nedsat en nationale redaktionsgruppe som skal fastlægge faglige kriterier for materiale og udvælge materiale med repræsentanter fra:

  • Børne- & Ungdomspsykiatrien i alle regioner
  • Fagprofessionelle fra kommuner, der arbejder med børn & unge i mistrivsel
  • Center for Digitalt Psykiatri, RS
  • Repræsentanter fra civilsamfundet
BfO Redaktion KickOff

Forperson for den nationale redaktionsgruppe er Anne Sofie Hansen, overlæge og overordnet projektleder for Bedst for Os. AAU skal være sekretær for gruppen med professor Birthe Dinesen som ansvarlig for den digitale løsning i samarbejde med sundhed.dk.

Vi glæder os til at komme igang med arbejdet, og informationssitet bliver tilgængeligt i foråret 2026.

Tak for støtten til Novo Nordisk Fonden og det Obelske Familiefond