Resultater fra LOVOT forsøg

LOVOTs

I forsøget accepterede hovedparten af beboere med demens på plejecentre den sociale robot LOVOT, mens enkelte beboere ikke viste interesse for eller accept af LOVOT. LOVOT havde en afledende effekt og skabte ro hos urolige beboere, åbnede op for kommunikation og samspil mellem personale og beboere, skabte glæde i nuet og havde en underholdningsværdi. LOVOT skabte ikke effekt på social trivsel over tid, men gav enkelte beboere et pusterum i hverdagen og fremkaldte omsorgsfølelser. LOVOT blev af nogle beboere anset som et dyr og værende uforpligtigende. Enkelte beboere blevet overstimuleret af følelser efter samværet med robotten og havde derfor ikke gavn af samværet med robotten.

Plejepersonalet accepterede den sociale robot og beskriver LOVOTs kunstige adfærd som naturlig. Plejepersonalet så LOVOT som et kommunikationsværktøj, som kunne stimulere, skabe tryghed og åbne op for dialog med beboere med demens samt forebygge hudsult. Personalet oplevede LOVOT som brugervenlig. Pårørende udtrykte ”etisk utryghed” over for kunstig intelligens i en social robot inden opstart af forsøget. Denne utryghed blev dog nedtonet gennem forsøget, når de pårørende oplevede positive situationer i samværet mellem LOVOT og deres demente pårørende. Der er brug for mere forskning i, hvordan sociale robotter kan bruges mere målrettet i arbejdet med beboere med demens på plejecentre.

Rapporten kan hentes her

LOVOT gør en forskel…

LOVOT i TV2 Nyheder

Resultater fra forsøg med den sociale robot LOVOT til borgere med demens blev omtalt i TV 2 Nyhederne torsdag den 8. juli (TV2 Play kl 21.30, 17 minutter inde i udsendelsen – kræver abonnement).