Animationsvideoer – patientinformation på en ny måde

Animation AFli

I Future Patient projektet – telerehabilitation af patienter med atrieflimren har vi udviklet animationsvideoer om at leve livet med atrieflimren. Formålet er at kommunikere viden om en sygdom på en enkel og visuel måde til patienter og pårørende, som kan have svært ved at læse og forstå sædvanlig patientinformation eller som synes bedre om visuel kommunikation.

Her kan du se en trailer af disse animationer.

Fredag den 12. marts kl 19 bragte TV 2 Nyhederne et indslag med overlæge Jens Refsgaard fra Hjerteafdelingen på Regionshopsitalet Viborg om disse animationer – det kan ses her (fra 20.13-22.34)

LOVOT er blevet en mediedarling

LOVOTs

LOVOT-projektet (de sociale robotter) er præsenteret på TV 2 nationalt og regionalt de sidste par dage:

LOVOT–projektet har i den forgange uge været omtalt på 62 andre medier, som det fremgår her.

Det er dejligt at se, at der er interesse for vores forskning her ved Laboratorie for Velfærdsteknologi på AAU. Vi takker Groove X for udlån af LOVOTs , stor tak til Aalborg, Viborg og Skive kommuner samt TUCV for engageret medvirken i forsøget.
Sundhedsstyrelsen har støttet projektet finansielt og tak for dette.

Nuttede sociale robotter flytter ind på danske plejehjem

Foto: Aalborg Kommune

LOVOT er en social robot med kunstig intelligens, som reagerer på berøring, tale og øjenkontakt. Robotten er udviklet i Japan og skal for første gang testes udenfor hjemlandet på plejehjem i Viborg, Skive og Aalborg kommuner. Forskere fra Aalborg Universitet følger testen for at undersøge, om den sociale robot kan øge trivslen for mennesker med demens.

Læs hele Aalborg Kommunes
Pressemeddelelse her

DR 1 viste i aftes i TV-Avisen kl 21 et indslag om vores forsøg med den japanske, sociale robot LOVOT – se indslaget her (fra 10.30-13.39).

Nu kommer de sociale robotter – både til gamle og unge

Idag har jeg en klumme i Nordjyske om sociale robotter. Udgangspunktet for klummen er vores test af Lovot – en ny social robot fra Japan, som vi tester på plejecentre i Aalborg, Skive og Viborg. Kommer også omkring skolerobotter, som vinder frem til børn med kroniske sygdomme eller skolevægring.

Klummen kan læses på Nordjyske.dk.

Hjertepatienter måler EKG med fingerspidserne

I aftes blev forskningsprojektet Future Patient – telerehabilitering af patienter med atrieflimren vist på TV Midt/Vest – klik på billedet for at se indslaget:

TV Midt/Vest, 2020-02-04

Projektet er et samarbejde mellem Hjerteafdelingen på Regionshospitalet Viborg og Skive, sundhedscentre i Viborg og Skive kommuner, Hjerteforeningen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, DTU og Laboratoriet for Velfærdsteknologi, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet.
Projektet er støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.

Dagsformen på folketings-politikere i valgkamp

TV avisen og Birthe Dinesen har tjekket dagsformen på folketings-politikere i valgkamp. Morten Østergaard fra det Radikale Venstre og Mette Abildgaard fra det Konservative Folkeparti var friske på at lade sig “overvåge” et døgn ift skridt, puls og søvn – klik på billedet for at se resultatet:

Dagsform Folketingspolitiker Valgkamp

Fond investerer 5 millioner kr…

Fond investerer 5 millioner kroner i bedre rehabilitering, livskvalitet og tryghed for patienter med hjertesygdom

Aalborg Universitet og Regionshospitalet Viborg bygger videre på en fælles succes. Telerehabiliteringsprojektet “Future Patient”, som oprindelig var for patienter med hjertesvigt, bliver i version II udvidet, så også patienter med atrieflimren kommer med.

Moderne sundhedsteknologi kan forbedre behandlingen af patienter med hjertesvigt og give dem en tryghed og en livskvalitet, som en booking til et fremtidigt ambulatoriebesøg ikke kan hamle op med.
Det viser telerehabiliteringsprojektet “Future Patient”, som Aalborg Universitet og Regionshospitalet Viborgs afdeling for hjertesygdomme afsluttede i 2018. Resultaterne har været så lovende, at parterne nu er klare med en plan for udbygning af konceptet. En donation på 5 millioner kroner fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond sikrer, at “Future Patient II” kan føres ud i livet.

Future Patient I var for patienter med hjertesvigt. Projektet tilbød blandt andet overvågning via en online-portal ved hjælp af digitalt måleudstyr samt kommunikation via iPad med hjerteklinik og sundhedscenter. Resultaterne har overbevist forskerne om, at de bærende ideer rummer et endnu større potentiale for udbredelse og optimering. Forskningsdonationen skal blandt andet finansiere en udvidelse af hjerteportalen, så den også kan rumme patienter med atrieflimren, samt test og indførelse af en algoritme, der blev udviklet i Future Patient I, og som bruger hjerteportalens mange patientdata til at forudsige en forværring i patientens tilstand. Det vil betyde, at hjertelægerne kan afværge, at en situation udvikler sig kritisk og måske kræver indlæggelse.

Læs hele pressemeddelelsen fra Hospitalsenhed Midt, Region Midtjylland, og find kontaktpersoner her.