Inkludering af første AF-patienter

Kardia EKG-måling

I forskningsprojektet Future Patient – telerehabilitering af patienter med atrieflimren fik vi godkendelse fra Etisk komite i slut januar 2023 til at inkludere patienter. Vi har nu inkluderet de første 6 patienter ved Hjerteklinikken i Viborg og Silkeborg er på vej med de næste patienter i disse dage.

Vi gennemfører et randomiseret forsøg og skal have 208 patienter med. Formålet med forskningsprojektet er at udforske om digital patientuddannelse og rehabilitering kan øge livskvaliteten og patienternes viden og håndtering af egen sygdom ved brug af en digital værkstøjskasse. Forsøgsgruppen måler hjerterytme, vægt, blodtryk, puls og søvn og kan følge deres data på Hjerteportalen.dk og via denne have video og kommunikation med sundhedsprofessionelle. Patienterne modtager også undervisning på sundhedscentre i Viborg, Skive og Silkeborg. Du kan følge forskningsprojektet her.

Studiet er finansieret af Hjerteforeningen, Snedkermester Sophus Jacobsen og hustru Astrid Jacobsens Fond igennem Hjerteforeningen, Region Midt, samt partnerne i studiet.

Støtte fra Hjerteforeningen til nyt forskningsprojekt

Vi vil gerne takke Hjerteforeningen mange gange for økonomisk støtte på 4.306.000 kr til forskningsprojektet: Future Patient – telerehabilitering af patienter med atrieflimren (AF).

I projektet vil patienter med AF gennemgå et online samt et fysisk uddannelsesforløb. Uddannelsesforløbet vil bl.a. bestå af et monitoreringsmodul ved brug af teknologier til måling af fx blodtryk, hjerterytme, puls, skridt og søvn samt et rehabiliteringsmodul. Formålet med projektet er at øge patienternes livskvalitet og give dem og deres pårørende viden samt redskaber til at håndtere livet med atrieflimren. Projektet løber fra 1.september til 31. december 2025, og der skal inkluderes 208 patienter i et lodtrækningsforsøg. Patienter og pårørende vil have en aktiv rolle gennem hele projektet gennem et brugerpanel.

AF-Cartoon

Parter i projektet er: Hjerteafdelinger på Regionshospitalet i Viborg, Skive og Silkeborg; Sundhedscentre i Viborg, Skive og Silkeborg; Psykologisk Institut, Aarhus Universitet; CIMT, OUH; DTU; Dansk Center for Klinisk Sundhedstjeneste forskning, Aalborg Universitetshospital/AAU samt Laboratorie for Velfærdteknologi – Digital Sundhed & Rehabilitering, Sports Sciences & Performance, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet

Vi glæder os til at komme i gang.

Job som studentermedhjælpere

Vi søger studentermedhjælpere til Laboratorie for Velfærdsteknologi – Digital Sundhed & Rehabilitering. Opgaverne favner alt fra pakning af udstyr til hjemmemonitorering, interviews af patienter, kvalitetssikring af data, udarbejde video og andet materiale til SoMe, hjælpe med afholdelse af workshops og konferencer, mv.

Se opslag her:

Deadline: 24. maj 2022.

Vi håber at se en ansøgning fra dig.

PhD studie: e-Dialog – eksempel på ny digitaliseringsstrategi i DK

e-Dialog er et PhD forskningsprojekt mellem Orthopædkirurgisk afdeling på Aalborg Universitetshospital & Laboratoriet for Velfærdsteknologi, Aalborg Universitet (AAU). Formålet med Phd studiet er at undersøge patienter, pårørende og sundhedsfagliges oplevelser af at bruge digital kommunikation efter operation og udskrivelse på tværs af sektorer.

Lillie Worre Høpfner Jensen (th), Rikke Emilie Lauritsen

Lillie Worre Høpfner Jensen (til højre på billedet) er PhD studerende på e-Dialog og Rikke Emilie Lauritsen (til venstre) er forskningsassistent.

Dette projekt er et godt eksempel på Danmarks nye digitaliseringsstrategi og visionen om “Digital Health” på Sund Fakultet mellem Aalborg Universitetshospital og AAU. Og så er vi stolte af at Lilli og Rikke-Emilie har taget kandidatuddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi (KVT) på AAU. PhD-projektet er opstartet på baggrund af Lilli´s speciale på KVT- studiet.

TelePal nomineret af Danske Regioner

Forskningsprojektet TelePal, som har fokus på afslutningen på livet, er nomineret til prisen for Årets Borgerinddragende Initiativ fra Danske Regioner. Det er vi meget stolte af.

Vi har i samarbejde med patienter i palliativt forløb, deres pårørende, sundhedsprofessionelle og forskere udviklet den digitale platform kaldet TelePal.dk og et telepalliationsprogram. Formålet med projektet er at øge livskvalitet, tryghed og individualisering hos patienter med behov for lindrende indsats og deres pårørende ved brug af telepalliation, og øge tilgængelighed til sundhedsprofessionelle på tværs af sektorer. Foreløbige resultater viser, at patienterne oplever øget tryghed, livskvalitet og involvering i eget forløb.

Partnere i projektet er: Det Palliative Team på Sydvestjysk Sygehus, CIMT, Odense Universitetshospital og Laboratorie for Velfærdsteknologi – Digital Sundhed & Rehabilitering, Aalborg Universitet. Kræftens Bekæmpelse og Sydvestjysk Sygehus støtter projektet finansielt.

Læs om indstillingen hos Danske Regioner.

Projektet er et godt eksempel på missionsdrevet forskning og er i tråd med AAU´s strategi om ”Digital Health 2030”.

Resultater fra LOVOT forsøg

LOVOTs

I forsøget accepterede hovedparten af beboere med demens på plejecentre den sociale robot LOVOT, mens enkelte beboere ikke viste interesse for eller accept af LOVOT. LOVOT havde en afledende effekt og skabte ro hos urolige beboere, åbnede op for kommunikation og samspil mellem personale og beboere, skabte glæde i nuet og havde en underholdningsværdi. LOVOT skabte ikke effekt på social trivsel over tid, men gav enkelte beboere et pusterum i hverdagen og fremkaldte omsorgsfølelser. LOVOT blev af nogle beboere anset som et dyr og værende uforpligtigende. Enkelte beboere blevet overstimuleret af følelser efter samværet med robotten og havde derfor ikke gavn af samværet med robotten.

Plejepersonalet accepterede den sociale robot og beskriver LOVOTs kunstige adfærd som naturlig. Plejepersonalet så LOVOT som et kommunikationsværktøj, som kunne stimulere, skabe tryghed og åbne op for dialog med beboere med demens samt forebygge hudsult. Personalet oplevede LOVOT som brugervenlig. Pårørende udtrykte ”etisk utryghed” over for kunstig intelligens i en social robot inden opstart af forsøget. Denne utryghed blev dog nedtonet gennem forsøget, når de pårørende oplevede positive situationer i samværet mellem LOVOT og deres demente pårørende. Der er brug for mere forskning i, hvordan sociale robotter kan bruges mere målrettet i arbejdet med beboere med demens på plejecentre.

Rapporten kan hentes her

LOVOT gør en forskel…

LOVOT i TV2 Nyheder

Resultater fra forsøg med den sociale robot LOVOT til borgere med demens blev omtalt i TV 2 Nyhederne torsdag den 8. juli (TV2 Play kl 21.30, 17 minutter inde i udsendelsen – kræver abonnement).

AAU Play: Fremtidens sundhedsteknologier – bliv din egen sundhedsekspert

AAU Play tilbyder et videounivers, hvor gymnasielærere kan få inspiration til undervisningen og se korte videoforelæsninger med forskere fra AAU. Forelæsningerne har relevans for et eller flere gymnasiefag og til hver forelæsning, er der tilknyttet opgavesæt, som eleverne kan arbejde videre med. På AAU Play kan gymnasielærere streame undervisningsmateriale.

Birthe Dinesen holder forelæsning om “Fremtidens sundhedsteknologier – bliv din egen sundhedsekspert”, hvor hun fortæller om wearables, Quantified-Self-bevægelsen og brug af disse nye teknologier til fremtidens hjertepatienter.

Se det her, og gør gerne opmærksom på dette videounivers i dit netværk.

Bevilling til Telepalliation

Vi har netop fået støtte fra Knæk Cancer / Kræftens Bekæmpelse til forskningsprojektet: ”Telepalliation – øget livskvalitet og tryghed for patienter i palliation og pårørende”.

Kræftens Bekæmpelse logo

Gennem samskabelse med patienter, pårørende, sundhedsprofessionelle, studerende i Klinisk Videnskab og Teknologi, AAU, og forskere har vi udviklet en interaktiv platform til patienter i palliation og deres pårørende, TelePal.dk. Vi skal teste platformen i et randomiseret forsøg med 182 patienter.

Parter i projektet er det Palliative Team, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg; CIMT Odense Universitetshospital og Laboratoriet for Velfærdsteknologi – Telesundhed & Telerehabilitering på Aalborg Universitet. Vi glæder os til at komme igang 1. januar 2021.

Præsentation af abstract om udvikling af telepalliation-platform på international konference

TelePal logo

Vi har fået optaget abstractet “Development and pilot test of a telepalliation platform: Feeling safe” (Birthe Dinesen, Cathrine Skov Schacksen, Laura Petrini and Jarl Sigaard) på H3IT Virtual International Conference on Home Healthcare, Hospice and Informations Technology d. 17. Oktober 2020.

Overlæge og PhD studerende Jarl Sigaard, Palliationsteamet Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg skal holde oplæg på konferencen.

Se konferenceprogram her.