Workshops i Bedst for Os

“Jeg vil gerne gå fra at være koordinator til at være mor, og flytte ressourcerne fra at træde vande i systemet til at løse problemet” – sådan lyder det fra en mor, som aktuelt har et barn, der er under udredning i Børne- & Ungdomspsykiatrien (B&U Psykiatrien). En stemme som indgår i samskabelsesprocessen i Bedst for Os projektet.

I arbejdspakke 3 i Bedst for Os projektet har vi gennemført 35 møder med fagprofessionelle i B&U Psykiatrien, Region Nord samt Aalborg, Hjørring, Mariagerfjord og Thisted kommuner. Vi er nu igang med interviews med børn, unge og familier.

Nu indsnævrer vi vores dataindsamling yderligere og afholder tværsektorielle workshops med sundhed.dk og andre arbejdspakker i Bedst for Os projektet. Vi skal have udviklet en kravspecifikation til udvikling af “Familiens Digitale Værktøjskasse” på sundhed.dk. Der er mange “stemmer”, faglige holdninger og juridiske finurligheder, som skal høres og afstemmes i samskabelsesprocessen. Men vi har god energi og klør på med en mission om, at Bedst for Os skal bidrage til at sikre øget lighed i adgang til udredning, behandling og rette hjælp for børn, unge og familier i fremtidens sundhedsvæsen.

Bedst for Os

Du kan læse mere om projektet på bedstforos.dk.

Tak for støtten til Novo Nordisk Fonden & Det Obelske Familiefond.

Sidste AFli-patient er inkluderet

Kardia EKG-måling

Idag har vi inkluderet den sidste patient i vores randomiserede forsøg: “Future Patient – telerehabilitering af patienter med atrieflimren”. VI har ialt inkluderet 208 patienter fra februar 2023 til oktober 2024 – det er gået flere måneder hurtigere end forventet. Vi er mega stolte.

Vil vil gerne takke vores projektsygeplejersker Helle Mark Mogensen og Hanne Kastbjerg fra Hjertesygdomme, Regionshospitalet i Viborg og Silkeborg for det store arbejde med at rekruttere patienterne.

I 2025 vil vi analysere og publicere resultaterne.

Deltagere: Hjertesygdomme på Regionshospitalet Viborg og Skive; Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg; Sundhedscentre i Viborg, Skive og Silkeborg Kommuner; Hjerteforeningen; Psykologisk Institut, Aarhus Universitet; Dansk Center for Klinisk Sundhedstjenesteforskning ved Aalborg Universitetshospital & Aalborg Universitet; Center for Innovativ Medicinsk Teknologi (CIMT), Odense Universitetshospital; Fotonik, Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Laboratorie for Velfærdsteknologi – Digital sundhed & Rehabilitering, Sports Science, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet.

Internationalt Advisory Board: Cleveland Clinic, USA; Oslo University Hospital, Norge; Antwerp University Hospital, Holland og Juntendo University, Tokyo, Japan.

Læs om projektet her.

Finansiering: Forskningsprojektet et finansieret af Hjerteforeningen med 4,3 mio. kroner; Aage og Johanne Louise Hansens Fond; Region Midts Forskningspulje; Animationspuljen Viborg Kommune og med medfinansiering fra alle parter i projektet.

TelePalliation – ny måde at give pleje til patienter i palliation og deres pårørende på tværs af sektorer

Vi har lige haft status møde på forskningsprojektet TelePal, hvor patienter i palliation indgår i et lodtrækningsforsøg:

  • Vi har nu inkluderet 159 af 182 patienter, så vi mangler kun 12 %
  • Forsøgsgruppen anvender en tværsektoriel digital platform i den sidste del af livet, så de kan kommunikere via video og chat med Enhed for Lindrende Behandling på Esbjerg & Grindsted Sygehus og sundhedsprofessionelle i kommunerne: Esbjerg, Varde, Vejen, Fanø og Billund. På TelePal.dk svarer patienterne ugentligt på spørgsmål om oplevelsen af tryghed, smerte og livskvalitet – både patienter, pårørende (hvis patienten har givet samtykke) og sundhedsprofessionelle kan se og følge disse data. Der er også mulighed for at have en fælles plan for patientens forløb og læse informationer om emner som håndtering af smerter, svære samtaler, mv.
  • Kontrolgruppen følger sædvanlig palliativ behandling
  • Vi har gennemført interviews med patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle. Foreløbige resultater viser, at patienterne føler tryghed, bedre koordinering af deres forløb, sparer transport tid, og at det er nemmere at komme i kontakt med det palliative team
  • TelePal projektet og foreløbige resultater præsenteres af overlæge og PhD-studerende Jarl Sigaard på konferencen: “Patientsikkerhed i det sammenhængende sundhedsvæsen“, 20-21. november 2023 – kom og hør oplægget, hvis du er på konferencen
  • Vi glæder os til at kunne dele vores endelige resultater med jer i 2024
Telepal Gruppebillede

Projektet er støttet af Knæk Cancer midler fra Kræftens Bekæmpelse og Esbjerg Sygehus.

Parter i projekter er: Enhed for Lindrende Behandling, Esbjerg og Grindsted Sygehus; CIMT, Odense Universitetshospital; Psykologisk Institut, Aarhus Universitet og Laboratorie for Velfærdsteknologi – Digital Sundhed & Rehabilitering, ExerciseTech, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet.

Patient nr 100 er lige inkluderet

Animation

I forskningsprojektet: “Future Patient – telerehabilitering af patienter med atrieflimren” har vi lige inkluderet patient nr 100 102 ud af 208, som skal med i studiet. Det er gået over al forventning med at inkludere patienter i studiet. Tak for indsatsen til Hjertesygdomme på Regionshopsitalet i Viborg og Silkeborg, sundhedscentre i Viborg, Silkeborg og Skive & teamet ved Laboratorie for Velfærdsteknologi på AAU.

Helle
Hjerte
  • Patienterne deltager i Future Patient programmet i 16 uger, hvor de måler blodtryk, puls, vægt, puls, søvn, respiration og hjerterytme.
  • Patienter og sundhedspersonale kan se og følge data på den tværsektorielle platform HjertePortalen.dk.
  • På HjertePortalen er der også informationer og animationsfilm om livet med atrieflimren, og der er mulighed for at have video og chatte med hinanden gennem platformen.
  • Patienter og pårørende tilbydes også undervisning fire gange på Sundhedscentre i Skive, Viborg og Silkeborg.
Dortea

Studentermedhjælp Dorthea og jeg har nu startet en interviewrunde, hvor vi interviewer patienter om deres oplevelser og erfaringer med at deltage i projektet. Lektor Helle Spindler fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet vil interviewe pårørende i projektet. I kan følge projektet her.

Hjerteforeningen støtter projektet.

/Birthe

Digitalisering i en palliativ behandling giver god mening

I går havde vi workshop i forskningsprojektet “TelePalliation” på AAU SUND støttet af Kræftens Bekæmpelse, Sydvestjysk Sygehus og alle parter i projektet.

Vi har nu inkluderet over 123 patienter i palliation i RCT-studiet (vi skal have 182 patienter inkluderet) og har gennemført et kvalitativt studie. Vores foreløbige resultater viser, at patienterne oplever øget tryghed og bedre sammenhæng i deres forløb på tværs af sektorer. Den kommende tid dykker vi mere ned i vores kvalitative data og påbegynder skrivning af videnskabelige artikler.

Vi er også igang med at planlægge brugermøde, da brugerinddragelse er et vigtigt element i hele projektet. Vi sætter pris på at digitalisering i.f.m. palliation giver god mening for patienter og pårørende.

Indvielse af nye lokaler på AAU SUND

Laboratorie for Velfærdsteknologi, Indvielse

Ved Laboratorie for Velfærdsteknologi har vi fejret indflytningen i de nye lokaler ved AAU SUND.

Vi synes de nye lokaler er fantastiske ift. læring, innovation og forskning. Vi glæder os til at arbejde i de nye omgivelser i fremtiden.

Laboratorie for Velfærdsteknologi, Indvielse
Laboratorie for Velfærdsteknologi, Indvielse
Laboratorie for Velfærdsteknologi, Indvielse

Visit to Japan January 2023

LOVOT

Professor Birthe Dinesen had a visit to Tokyo and JD TeleTech January 23-28 2023.

It was the first time after the COVID-19 pandemic that Dr Dinesen had a visit to Japan.

The aim of the visit was to meet with current collaborators and to establish new collaborators within JD TeleTech.

Thank you to Rumi at the Danish Embassy in Tokyo for help organizing the visits to the companies and other partners.

Visit Groove-X
Juntendo University

April 25 the JD TeleTech will have a round table at Jutendo University Hospital in Tokyo. Please stay turned on this webpage about more details.