Ny publikation om portaler til telerehabilitering

Morimoto Y, Takahashi T, Sawa R, Saitoh M, Morisawa T, Kagiyama N, Kasai T, Dinesen B, Hollingdal M, Refsgaard J, Daida H
Web Portals for Patients With Chronic Diseases: Scoping Review of the Functional Features and Theoretical Frameworks of Telerehabilitation Platforms
J Med Internet Res 2022;24(1):e27759
doi: 10.2196/27759PMID: 35084355

Abstract

Background: The COVID-19 pandemic has required an increased need for rehabilitation activities applicable to patients with chronic diseases. Telerehabilitation has several advantages, including reducing clinic visits by patients vulnerable to infectious diseases. Digital platforms are often used to assist rehabilitation services for patients in remote settings. Although web portals for medical use have existed for years, the technology in telerehabilitation remains a novel method.

Objective: This scoping review investigated the functional features and theoretical approaches of web portals developed for telerehabilitation in patients with chronic diseases.

Methods: PubMed and Web of Science were reviewed to identify articles associated with telerehabilitation. Of the 477 nonduplicate articles reviewed, 35 involving 14 portals were retrieved for the scoping review. The functional features, targeted diseases, and theoretical approaches of these portals were studied.

Results: The 14 portals targeted patients with chronic obstructive pulmonary disease, cardiovascular, osteoarthritis, multiple sclerosis, cystic fibrosis diseases, and stroke and breast cancer survivors. Monitoring/data tracking and communication functions were the most common, followed by exercise instructions and diary/self-report features. Several theoretical approaches, behavior change techniques, and motivational techniques were found to be utilized.

Conclusions: The web portals could unify and display multiple types of data and effectively provide various types of information. Asynchronous correspondence was more favorable than synchronous, real-time interactions. Data acquisition often required assistance from other digital tools. Various functions with patient-centered principles, behavior change strategies, and motivational techniques were observed for better support shifting to a healthier lifestyle. These findings suggested that web portals for telerehabilitation not only provided entrance into rehabilitation programs but also reinforced participant-centered treatment, adherence to rehabilitation, and lifestyle changes over time.

New publication on telerehabilitation of heart failure patients

Effects of Telerehabilitation Interventions on Heart Failure Management (2015-2020): Scoping Review by Schacksen et al 2021 in JMIR Rehabil Assist Technol 2021;8(4):e29714.

Objective

The aim of this scoping review was to assess the effects of telerehabilitation in the management of heart failure by systematically reviewing the available scientific literature within the period from January 1, 2015, to December 31, 2020.

Conclusions

It was found that there is a tendency toward improvement in patients’ quality of life and physical capacity when telerehabilitation was used in heart failure management. The outcome measures of depression, anxiety, and adherence to the intervention were found to be positive. Additional research is needed to determine more precise and robust effects of telerehabilitation.

Forskningsprojekter profileret i Medicoteknik

Fra Laboratorie for Velfærdsteknologi har vi i dette nummer af Medicoteknik august 2021 følgende artikler med om vores forskning:

  • “Teknologi og tryghed i den sidste tid”- om TelePal projektet: side 10-11
  • “Transatlantisk samarbejde transformerer telemedicin” (USA & DK): side 16-19
  • “Når psykologi og teknologi går hånd i hånd” – om Future Patient projektet: side 20-22

Læs mere her:

Ny artikel om telerehabilitering af patienter med atrieflimren

Gennem samskabelse med patienter med atrieflimren (AF), pårørende, sundhedsprofessionelle og forskere har vi udviklet og pilottestet et tværsektorielt telerehabiliteringsprogram (TP) til patienter med AF.

Vi har lige fået publiceret vores artikel: “The Danish Future Patient Telerehabilitation Program for Patients With Atrial Fibrillation: Design and Pilot Study in Collaboration With Patients and Their Spouses” med resultater fra pilotstudiet.

Samlet set var patienter med AF og deres ægtefæller positive over for deltagelse i TP bestående af monitorering (hjerterytme, skridt, søvn puls, og blodtryk), en interaktiv webbaseret Hjerteportal.dk sammen med uddannelse på sundhedscenter. Patienter med AF og deres ægtefæller fandt TP nyttigt, især fordi det skabte en øget følelse af tryghed, forbedret deres viden om mestring af symptomer og gave dem en følelse af at tilhøre et fællesskab med andre patienter med AF, ægtefæller og sundhedsprofessionelle. For at vurdere de fulde fordele ved FP-AF skal TP testes i et randomiseret kontrolleret studie. Vi søger funding hertil. Aage og Johanne Louis Hansens Fond har støttet projektet, hvilket vi takker mange gange for.

Artiklen kan ses her

Resultater fra LOVOT forsøg

LOVOTs

I forsøget accepterede hovedparten af beboere med demens på plejecentre den sociale robot LOVOT, mens enkelte beboere ikke viste interesse for eller accept af LOVOT. LOVOT havde en afledende effekt og skabte ro hos urolige beboere, åbnede op for kommunikation og samspil mellem personale og beboere, skabte glæde i nuet og havde en underholdningsværdi. LOVOT skabte ikke effekt på social trivsel over tid, men gav enkelte beboere et pusterum i hverdagen og fremkaldte omsorgsfølelser. LOVOT blev af nogle beboere anset som et dyr og værende uforpligtigende. Enkelte beboere blevet overstimuleret af følelser efter samværet med robotten og havde derfor ikke gavn af samværet med robotten.

Plejepersonalet accepterede den sociale robot og beskriver LOVOTs kunstige adfærd som naturlig. Plejepersonalet så LOVOT som et kommunikationsværktøj, som kunne stimulere, skabe tryghed og åbne op for dialog med beboere med demens samt forebygge hudsult. Personalet oplevede LOVOT som brugervenlig. Pårørende udtrykte ”etisk utryghed” over for kunstig intelligens i en social robot inden opstart af forsøget. Denne utryghed blev dog nedtonet gennem forsøget, når de pårørende oplevede positive situationer i samværet mellem LOVOT og deres demente pårørende. Der er brug for mere forskning i, hvordan sociale robotter kan bruges mere målrettet i arbejdet med beboere med demens på plejecentre.

Rapporten kan hentes her

LOVOT gør en forskel…

LOVOT i TV2 Nyheder

Resultater fra forsøg med den sociale robot LOVOT til borgere med demens blev omtalt i TV 2 Nyhederne torsdag den 8. juli (TV2 Play kl 21.30, 17 minutter inde i udsendelsen – kræver abonnement).

Kan teknologi give tryghed i den sidste svære tid?

Telepal-Klumme 20210418

Søndag den 18. april havde Birthe Dinesen en Klumme i Nordjyske om det nyopstartede TelePal forskningsprojekt: Vi er igang med pilotfasen og starter et lodtrækningsforsøg 1. maj.

Projektet er et samarbejde med det Palliative Team Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg, CIMT OUH og AAU.

Projektet er støttet af Kræftens Bekæmpelse og Sydvestjysk Sygehus.

Knæk Cancer midler: Forskere samarbejder om hurtigere hjælp til uhelbredeligt syge patienter

Alvorligt syge patienter må vente for længe på hjælp og støtte i den sidste tid før døden. Det skal forskning på Sydvestjysk Sygehus i samarbejde med universitetshospital og universitet prøve at løse med digitale hjælpemidler, så de kan få hjælp i hjemmet via chat, infobank og tele- og videomøder.

Læs hele artiklen, bragt i JydskeVestkysten 3. december 2020, her.

Logo Kræftens Bekæmpelse

New publication on Predictors of Walking Activity in Patients With Systolic Heart Failure Equipped With a Step Counter

We have just published a new paper from the Future Patient – telerehabilitation of Heart Failure Patients trial:

Predictors of Walking Activity in Patients With Systolic Heart Failure Equipped With a Step Counter: Randomized Controlled Trial by Josefine Dam Gade et al.

Results: A higher walking activity was associated with younger age, lower New York Heart Association (NYHA) classification, and higher ejection fraction (EF). There was a statistically significant correlation between the number of daily steps and NYHA classification at baseline (P=.01), between the increase in daily steps and EF at baseline (P<.001), and between the increase in daily steps and improvement in EF (P=.005). The patients’ demographic, clinical, and activity data could predict 81% of the variation in daily steps.

Conclusions: This study demonstrated an association between demographic, clinical, and activity data for patients with HF that could predict daily steps. A step counter can thus be a useful tool to help patients monitor their own physical activity.

See published paper here.