e-Dialog er et PhD forskningsprojekt mellem Orthopædkirurgisk afdeling på Aalborg Universitetshospital & Laboratoriet for Velfærdsteknologi, Aalborg Universitet (AAU). Formålet med Phd studiet er at undersøge patienter, pårørende og sundhedsfagliges oplevelser af at bruge digital kommunikation efter operation og udskrivelse på tværs af sektorer.
Lillie Worre Høpfner Jensen (til højre på billedet) er PhD studerende på e-Dialog og Rikke Emilie Lauritsen (til venstre) er forskningsassistent.
Dette projekt er et godt eksempel på Danmarks nye digitaliseringsstrategi og visionen om “Digital Health” på Sund Fakultet mellem Aalborg Universitetshospital og AAU. Og så er vi stolte af at Lilli og Rikke-Emilie har taget kandidatuddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi (KVT) på AAU. PhD-projektet er opstartet på baggrund af Lilli´s speciale på KVT- studiet.